
Hertug Hans Festival: 1.-3. juni 2012
- Historien bliver levende
Pensionistarrangement 2012
Traditionen tro afholder SuperBest, Haderslev Ugeavis og Haderslevs æreshertuger arrangement for Haderslevs pensionister. Kaffen, kagen og lodtrækningen om de mange præmier kan nydes til toner af Gråt Godt, som står for den musikalske underholdning.
Billetter til arrangementet er GRATIS, og skal afhentes hos SuperBest fra torsdag d. 24. maj, kl. 8.30.
Oplev renæssancen på din smartphone!
Gå på opdagelse i Haderslev med din smartphone som guide. Den nye "Hertug Hans Rute" giver dig mulighed for at opleve Haderslevs historie på nært hold, i dit eget tempo, når du har tid og lyst. Læs mere
Årets æreshertug skal findes
Borgerne kan inden 10. maj indsende forslag til årets ærehertug 2012. Læs mere
Haderslev Garden blæser til lyd for Hertug Hans Festival
Torsdag den 19. april 2012 går en lille skare af Haderslev Garden i lydstudiet for at indspille Hertug Hans Fanfaren. Læs mere
Hertug Hans Festival på facebook
Hertug Hans Festival er kommet på facebook. Vil du følge med i hvad der sker med programmet for årets festival, eller har du en kommentar eller en god ide til festivalen? Så klik dig ind på festivalens facebook side, og giv dit besyv med.
Praktisk daglejer med værktøjet i orden søges!
Har du hænderne rigtigt skruet på? Vil du være med til at lave Danmarks hyggeligste renæssancefestival?
Så er der nu mulighed for at blive en del af det frivillige team, som sikrer festivalens logistik og løser praktiske opgaver.
Opgaverne spænder vidt: Fra sceneklargøring over tilslutning af vand og opsætning af skilte til almindelig forefaldende arbejde.
Arbejdstid: Fredag d. 1. juni-søndag d. 3. juni.
Tilmelding: Send en mail med et par linjer om dig selv til grvi@haderslev.dk, og bliv en del af teamet.
For yderligere info om tjansen, kontakt Hertug Hans Festival på tlefon 74 34 17 41.
Send gerne videre til andre interesserede i dit netværk - alle hjælpende hænder kan bruges!
Bliv klog på Hertug Hans Festival 2012
Alle foreninger - også din - kan være med i Hertug Hans Festivalen. Mandag den 27. februar 2012 bliver der holdt et info-møde kl 19.30-21.00 på Bispen, hvor foreninger og andre interesserede kan få oplysninger og inspiration til at være med.
Der er udsendt invitation, som du kan hente her. Husk tilmelding.
Kom bag kulissen på Hertug Hans Festival
Programmet for Hertug Hans Festival er ved at forme sig. I de kommende uger vil du kunne følge med i arbejdet med at lave en af Danmarks største renæssancefestivaler. Følg med på hjemmesiden og på facebook siden. Vi glæder os til at invitere dig med på et kig bag kulisserne!
Hjemmesiden opdateres...
Den historiske hjemmeside bliver opdateret. I løbet af de næste par uger vil hjemmesiden blive opdateret med nye features og tiltag, der vil give dig mulighed for også at opleve Hertug Hans Festival online.
Mens siden opdateres kan der følges med på festivalens facebook side. Her kan du også kommentere og komme med gode forslag til årets festival eller til hjemmesiden
